Nikolaj Skaaning
Jeg underviser i rytmisk klaver og slagtøj. Har også undervisnings-erfaring med marimbaorkestre. Jeg har været ansat på Køge Musikskole siden 1990 kun afbrudt af en pause fra 1994-1996, hvor jeg havde en afstikker til Søllerød Musikskole. Er uddannet med diplomeksamen i slagtøj fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Jeg studerede fra 1992-1997, og afsluttede uddannelsen med et 13-tal i mit hovedfag. I dag spiller jeg dog primært klaver og orgel. Er organist i en honorarlønnet stilling i Hårlev og Varpelev Kirker på Stevns. Jeg benyttes endvidere som festmusiker, hvor jeg typisk spiller dinnermusik alene og dansemusik (hvor jeg tillige synger) enten solo eller med band. Akkompagnerer kor, solister og til fællessang. Har bl.a. spillet med Bobo Moreno, Søren Launbjerg, Edith Guillaume og Anne Kleinstrup. Som slagtøjsspiller har jeg assisteret i bl.a. Sjællands Symfoniorkester og Athelas Sinfonietta (ensemble for ny musik). Medvirket på adskillige musikteaterforestillinger ved diverse københavnske teatre. Behersker også trommesættet.
Underviser i:
Trommer | Rytmisk klaver | SlagtøjKontakt
E-mail: nikolajskaaning@gmail.com
Telefon: 40454978