Skip to main content Skip to footer

Minimus - Borup, onsdag kl. 1330, Kirstin

Minimus er for de børn, der endnu ikke kan sidde selv (ca. 2-9 mdr.)
GRATIS TILBUD

Det lille barns sanser stimuleres af musikken og det oplever glæde ved at blive sunget for og danset med. Her kan spædbarnet opleve en stemning af intensitet, sang, rytme og bevægelse.
Vi synger, laver fagter, danser, gynger og bevæger os til musik. Vi bruger rasleæg, små trommer, tørklæder bolde og meget mere.

Der undervises i 45 min. Bagefter er der er en halv time til hyggeligt samvær for børn og voksne, hvor der vil være kaffe og te til rådighed. Udover den ugentlige undervisning vil man få adgang til en playliste. Så har man også mulighed for at lave musik med sit barn hjemme.  

For at imødekomme barsel, sovetider holdskifte midt i året mv. er Minimus, Raslemus og Rytmemus opdelt i 7 ugers forløb, men man kan med fordel deltage i flere forløb på samme hold. De enkelte forløb vil aldrig være helt ens, så det vil føles som en fortsættelse, hvor der vil være lidt genkendeligt og en del nyt.