Musikgrundskole for 7 årige
Musikgrundhold for 7 årige er et tilbud til elever i 1. klasse, som ikke helt er sikker på hvilket instrument de vil vælge og gerne vil spille på et mindre hold.
Vi leger med rytmer og noder og der undervises skiftevis på klaver og fløjte (senere klarinetter). Den ugentlige undervisning suppleres med små videoer, som man kan benytte, når der skal øves lidt hjemme. Videoerne gør det også muligt for forældre at understøtte børnene i deres øvning.
Holdet giver en god basis for din videre musikalske udvikling - uanset hvilket instrument du vil spille i fremtiden, og du har stadig holdundervisningens fordele.
Praktisk:
Holdet er på 3 elever i 35 min.
Eleverne får en rygsæk, som de skal medbringe til hver time. Den indeholder en blokfløjte, diverse musikalske hjælpemidler, noder mm, som vi putter i undervejs. Senere låner eleverne også en klarinet med hjem.
Derudover kan der lånes et mini keyboard, hvis man ikke har et keyboard eller klaver hjemme at øve sig på.
Rygsæk samt instrumenter skal naturligvis afleveres igen ved årets afslutning.
INFO
INSTRUMENT Musik og bevægelse 36 ugers undervisning |
HOLDSTART Uge 34 |
STED Køge Musikskole |
PRIS 10 rater à 255 kr. (2024/25) 10 rater à 240 kr. (2023/24) |